Skovbegravelse

Skovbegravelse

I Danmark er der flere steder mulighed for, at blive begravet på en skovbegravelsesplads. Skovbegravelser er for alle, uanset religiøs overbevisning. Ved en skovbegravelse nedsættes urnen, på en skovbegravelsesplads, som er et afgrænset område i skoven.

På Sjælland findes følgende skovbegravelsespladser:

Kattrup: kattrup@skovbegravelse.dk

Esromgaard: info@skovbegravelse.dk

Selsø: selsoe@skovbegravelse.dk

Ledreborg: lederborg@skovbegravelse.dk

Saltø: saltø@skovbegravelse.dk

Pedersgaard: pedersgaard@skovbegravelse.dk

En skovbegravelse kræver at afdøde bliver kremeret (brændt), da det udelukkende er urner der kan nedsættes i skove – det er ikke muligt at nedsætte en kiste.

Familietræ

Der kan vælges en enkelt plads, en dobbeltplads, et fler-familietræ eller et familietræ.

Hvis man vælger dobbelt plads, fler-familietræ eller familietræ, reserveres de øvrige pladser til fremtidige gravpladser.

Når urnen er sat i jorden, dækkes den med skovmuld, hvilket I som pårørende også selv kan stå for.

Det er ikke tilladt at sætte blomster, lys eller anden dekoration ved urnegravstedet, da det skal fremstå så naturligt som muligt. Der er dog mulighed for at placere en mindre mindesten.

Det er årstidernes gang der bestemmer hvordan gravstedet ser ud – eller med andre ord – det er naturen selv, der passer gravstedet.

Det er årstidernes gang der bestemmer hvordan gravstedet ser ud. Det er så at sige naturen der passer gravstedet.