AVIA Begravelse Lejre

AVIA Begravelse Lejre

Er det en fordel at være lokal bedemand i Lejre? Ja det kan det være i forhold til kendskabet til kommunens kirker, samt det særlige at man som lokal forankret bedemand også er bekendt med andre forhold som gør sig gældende i lokalsamfundet.

Som lokal kvindelig bedemand i Lejre med en baggrund som sygeplejerske, kan jeg tilbyde livserfaring, menneskekundskab og empati i mit møde med familierne til afdøde. Jeg har stor fokus på at lytte til det sagte, såvel som det usagte. Jeg bestræber mig på at få tilrettelagt bisættelsen/begravelsen, således at det bliver lige efter de pårørendes og den afdødes ønsker.

Et godt samarbejde med de efterladte er hele grundlaget for den gode afsked med et menneske som har betydet noget for andre.

Baggrund

Jeg er født og opvokset i en lille landsby i Lejre kommune som hedder Kornerup. Jeg er meget nært knyttet til byen og billederne på denne hjemmeside er taget fra Kornerup kirke.

Jeg er døbt og konfirmeret i kirken og begge mine forældre ligger begravet på kirkegården ved Kornerup kirke - min kirke.

Jeg har taget Bedemandsuddannelsen fra Brancheforeningen Danske Bedemænd, og her kan du se mit eksamensbevis.