AVIA Begravelse sætter barren højt – nu med brancheautorisation

Det gør en forskel at vælge en brancheautoriseret bedemænd
AVIA Begravelse som kører på hele Sjælland, er nu officielt godkendt med Brancheforeningen Danske Bedemænds brancheautorisation – en blåstempling af både faglighed, etik og kvalitet. Med brancheautorisationen følger bl.a. krav om uddannelse, løbende kvalitetskontrol, prisoplysning, klare aftaleforhold, og garantiordning.
Hos AVIA Begravelse har vi truffet et klart valg: Vi ønsker at løfte branchen og skabe tillid. Derfor er vi blevet brancheautoriseret under Danske Bedemænd. I dag kan enhver uden uddannelse og uden kontrol kalde sig bedemand. Det mener vi, ikke er godt nok – hverken for de pårørende eller for vores fag. Der bør naturligvis være høje forventninger til den faglighed og etik, som en bedemand skal møde de pårørende med. Netop fordi det handler om livets afslutning, bør borgerne mødes med en tryg og professionel oplevelse – og det kræver både kompetencer og ansvarlighed.
Faktabokse
Hvad er en Brancheautoriseret Bedemand?
AVIA Begravelse er medlem af Brancheforeningen Danske Bedemænd. Foreningen står for at udstede brancheautorisation til bedemænd, der lever op til en række kvalitetskrav.
Der bliver i forvejen stillet krav til os medlemmer, men vi vil en gang for alle gøre det klart, at der er altså forskel på bedemænd og at man har muligheden for at vælge en uddannet, fagligt kompetent bedemand, der er underlagt løbende kontrol.
En bedemand varetager både den afdøde og de pårørendes interesser over for myndigheder, banker, skifteretten mv. ligesom der søges om økonomiske tilskud og støtte. Bedemanden håndterer også mange fortrolige personoplysninger og alt sammen kræver en høj grad af etik værdighed og nødvendig diskretion at håndtere. Brancheautorisationen løfter standarden for alle, der er med i ordningen. Kig derfor altid efter logoet Brancheautoriseret Bedemand, når du har brug for en bedemand. Det er din garanti for ordentlighed og faglighed i hvad der kan være en sårbar tid.
Tillid til bedemanden er vigtig
Bedemandens opgaver kræver både høj faglighed samt ordentlig og etisk håndtering, for bedemanden hjælper mennesker i en sårbar livssituation. Samtidig er bedemanden forpligtet til at kende og følge omfattende lovgivning og regler, ligesom de skal have et godt tæt samarbejde med de lokale begravelsesmyndigheder, kirkegårde, krematorier osv. Det er vigtigt, at man tager aktivt stilling til, hvem man skal vælge som bedemand. Vælger du en Brancheautoriseret Bedemand, så ved du, at bedemanden lever op til klare krav, der giver sikkerhed for faglig ordentlighed, etisk korrekt håndtering og professionel virksomhedsførelse.
Hvorfor en brancheautorisation?
Brancheforeningen Danske Bedemænd har i årtier stillet krav om, at medlemmerne gennemfører brancheforeningens bedemandsuddannelse. Der er ingen officielle krav om uddannelse til bedemand og alle kan etablere sig som bedemand uden den nødvendige faglige baggrund. Når staten ikke vil stille krav, så gør vi det og derfor etablerer vi nu brancheautorisationen som fagets ultimative kvalitetsstempel. Brancheautorisationen stiller krav til uddannelse, etik, kvalitetskontrol og gennemsigtighed for aftaler og priser. De pårørende skal være helt trygge i deres valg af bedemand.
Hvorfor skal du vælge en brancheautoriseret bedemand?
Danske Bedemænds Brancheautorisation gør det gennemskueligt for de pårørende, hvilke ydelser de bestiller og kan forvente hos en bedemand. Brancheautorisationen løfter standarden, så bedemanden udfører sit hverv med størst mulig kvalitet, faglighed og i respekt for den afdøde og de pårørende. Bedemanden udfører et meget ansvarsfuldt og tillidsfuldt hverv. Bedemanden skal være i stand til at rådgive professionelt, bistå myndigheder og hjælpe med en lang række spørgsmål, der altid opstår hos de pårørende i forbindelse med et dødsfald. Du kan have tillid til, at en Brancheautoriset Bedemand står på mål for sin faglighed. Bedemænd, der afholder samtaler med de pårørende om højtidelighederne har alle bestået Danske Bedemænds grundlæggende bedemandsuddannelse. Forretningen gennemgår periodiske kvalitetskontroller og opfylder helt grundlæggende krav, der er med til at sikre, at pårørende får en optimal hjælp og kundeoplevelse.
Hvad kræver du af din bedemand?
Ønsker du, at din bedemand har gennemgået et kvalificerende uddannelsesforløb? Vil du gerne bruge en bedemand, der er medlem af en brancheorganisation, der tager ansvar for branchens faglige niveau, arbejder for ordentlige vilkår og bidrager til positiv udvikling i branchen.
Vælg altid en eksamineret og brancheautoriseret bedemand. Det er vi.
Du kan læse mere på forenings hjemmeside: https://bedemand.dk/brancheautoriseret-bedemand