Askespredning
Askespredning
Askespredning er også en mulighed – men der er visse regler der skal overholdes.
Der skal være et udtrykkeligt ønske fra afdøde om askespredning – enten skriftligt eller mundtligt.
Har afdøde ikke nedskrevet sit ønske om askespredning, betyder det dog ikke, at askespredning ikke er en mulighed. I det tilfælde kan de pårørende få dispensation fra begravelsesmyndigheden. Det kræver dog, at de pårørende skriftligt bekræfter, at askespredningen er afdødes ønske. Denne proces hjælper AVIA Begravelse med.
Asken
Asken må kun spredes over åbent hav – og kræver en dertil indrettet urne. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø eller en å, men det skal derimod ske over større bugte, fjorde eller andet åbent hav.
Derudover er det ikke tilladt at sprede asken fra en bro eller fra stranden eller kysten.
Askespredning over havet skal ske mindst 200 meter fra land, så askespredning er derfor kun muligt fra siden af en båd eller et skib. Når asken spredes, må urnen ikke sænkes i havet – uanset om urnen er let nedbrydelig eller ej.
Det er de efterladte, som skal sørge for, at askespredningen foregår på en sømmelig måde, der ikke vækker opsigt.
Mit mål er at hjælpe pårørende med at skabe
de smukkeste rammer for den svære afsked