Valg af gravsted

Valg af gravsted

Alle afdøde skal begraves – dette kan ikke fravælges.

Kistegravsted: Dette er et gravsted, hvor kisten jordfæstes i forbindelse med ceremonien. Man går eller kører (sammen med præsten) ud til graven og kisten sænkes ned, hvorefter der er jordpåkastelse. Kisten kan også nedsænkes uden de pårørende er til stede.

Urnegravsted: Dette er en grav, hvor urnen med afdødes aske bliver begravet. Pårørende kan deltage, hvis de ønsker det.

Urnefællesgrav – med mindeplade: Urnen nedsættes i plæne markeret med en mindesten eller mindeplade. Her må de pårørende gerne deltage i urnenedsættelsen.

Urnefællesgrav – uden mindeplade (ukendt): Dette er et anonymt gravsted, hvor de pårørende som hovedregel ikke må deltage i urnenedsættelsen. Asken begraves i jorden og de pårørende får besked fra den ansvarlige kirkegårdsadministration, når dette har fundet sted.

Kolumbarium

Kolumbarium betyder egentlig ”dueslag” og er et rum med små nicher/hylder, hvor urnen opbevares. På hver niche er der sat et skilt med afdødes navn og årstal. Kolumbariet er åbent for offentligheden og kan frit besøges på samme måde som kirkegården.

Kolumbarium findes dog langt fra på alle kirkegårde i Danmark – spørg derfor gerne om mulighederne, hvis dette er et ønske.

Mit mål er at hjælpe pårørende med at skabe

de smukkeste rammer for den svære afsked